I 1982 boede jeg på Lindbjergvej 42 i Støvring lidt udenfor Randers. Stuehuset var ejet af en nærig bonde, der hed Manne Kyren. Det hed han, fordi han havde mange køer og udtalt på egnens dialekt, gav navnet sig selv.
2 gange var der indbrud i stalden, og en ko blev forulempet, den samme begge gange. Manne Kyren overraskede forbryderen. I en notits i Randers Amtsavis stod der, at politiet ikke vidste, om han skulle sigtes for dyremishandling eller ulovlig indtrængning.
Manne Kyren var gift med en kvinde, der hed Myrna. Hun havde vist nok passet mig en gang, da jeg var lille og boede på Hougårdsvej i Kristrup.
Som det er med alle bønder - og dem der har en - man elsker bare sin traktor. Den er urkraft og kan de utroligste ting. Lige noget for en mand. Måske ville verden se bedre ud, hvis manden kunne elske sin kvinde lige så meget som traktoren.
En aften var jeg på besøg og drak øl med Randers' absolut blegeste guitarist Henning Madsen. Her lurede jeg en country vekselbas af. Det var nogle år senere, mens jeg boede på en gammel vandmølle, langt ude i skovene ved Laurbjerg, at Manne Kyren og hans traktor kørte ud af mit indre, på en gang gennem fingre og mund, som sangen om Massey Fergusonen.
Lige siden dengang i 80'erne har mangen en mand og kvinde til koncert eller fest med Snotlers dannet kæde og udført de mest forunderlige, skøre og livsglade bevægelser, danse og andre sjove udtryk til denne latterlige, fjollede, åndssvage sang, der gang på gang kunne få selskabet til at ose af livsglæde, spontanitet og en slags smittende kærlighedsfornemmlelse, hvor alle kunne være med. Store og små, udstødte og millionærer. Vi var alle hønserøve i samme båd på den samme store gyllesø.
Chapper: Sang, solomundharpe
Tommy Lui: Ukulele, akustisk- og fuzzguitar, kor
Jacob Venndt: Kontrabas
Thomas Friis: Whiskers
rockM: Rytmemundharpe, stueorgel, slagtøj
Susanne Dalmose: Tuba
Finn Odderskov: Klarinet
Verner Worck: Trompet
Nikolai Bøgelund Pedersen: Basun
Per Pjalten Hundborg: Kor
Lars Møller: Kor