Jeg gik kold

Altid skulle den fyres af, det kunne ikke blive vildt nok. Vi startede som regel hos en kammerat, så på Åkanden der lå ovenpå Tante Olga for at ende i sumpen på Queens Pub og en afstikker til Grilletten. Alle var på noget. Alle jagtede, søgte lykken og brugte alle kneb.

Min gamle crosskammerat Lange Jørgen var endt med en ældre kvinde, der partout ville køre ham hjem næste dag.

Han bad hende holde ved et tilfældigt hus et sted oppe i Nordbyen, hvorefter han åbnede bildøren, sprang ud, tog tilløb og sprang over en vilkårlig hæk. Noget af et sats og stakkels kvinde, der blev så drastisk forladt.

En nat, et skummelt sted, på en skummel væg så jeg en skummel fyr, i et skummelt spejl, da jeg lænede mig frem i min skumle tilstand for at kontakte en kvinde. Jeg gav et skrig over chokket over denne skumle fyr. Det var mig selv.

En mand der var blevet væk fra hans natur.

Det sekund så jeg kløften mellem manden og kvinden, og alle de latterlige ting, vi vil gøre for en enkelt nat i et indbildt paradis, hvor vi alle var så far out, at ingen længere så konsekvenserne. Den nat så jeg min andel, min regning. Et bjerg af uendeligt lossepladsaffald og et stort, sort hul af uigennemtrængeligt mørke. Ubevidstheden der giver Kløften mellem kønnene og de ubalancerede tilstande.

Da ofrede jeg. Jeg gik kold, gik hjem og tog en beslutning om at ville finde det ægte møde mellem mand og kvinde. Den ægte kærlighed, hvad det så end er. Menneskets natur. Om så jeg skulle gå gennem ild og vand.

Chapper: Sang, rytmeguitar
Tommy Lui: Single- og rytmeguitar, kor
Per Pjalten Hundborg: Bas, slagtøj, kor
Thomas Friis: Trommer