Årtusindskiftet 2000 betød også et skifte for mig. Alt brændte sammen som en atomreaktor, der nedsmelter. Jeg trak mig tilbage, lagde guitaren på hylden, sagde mit job op og så kun ganske få mennesker. Jeg havde rigeligt i bare at holde mig i live. Jeg befandt mig i en lang indadvendt periode, det sorte hul. Jeg måtte gennem ilden, brænde og genopstå som fugl fønix. Hvis det var muligt.
Min sjæl var syg. Jeg havde glemt min spiritualitet og levet et aldeles utilfredsstillende og uansvarligt liv langt væk fra mine inderste ønsker og væsen. Mit ego havde spillet fallit og drevet mig på afveje.
Glemt var krigerens 3 kvaliteter vågenhed, ansvarlighed og præcision. Styrken, modet og kraften var væk.
7 år brændte ilden, førend mit gamle selvbillede var ved at være brændt så meget ned, at sjælen og mit oprindelige, naturlige væsen kunne finde udtryk gennem mine tanker, meditationer, handlinger, sangene og mit hjerte. Ind imellem havde der heldigvis været små glimt. Overlevelses oaser i ørkenen.
De sange, der er på CD nr. 2, er lavet efter årtusindskiftet. Måske aner man håbet om en dag at kunne træde ud af tågen, og en kamp hvor krigeren kæmper i mørket med en tilsyneladende umulig, uoverskuelig og håbløs opgave. Men sandt er det, at når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Grænser skal overskrides. Selv om man ikke kan se, hvor man går, eller om man går. Så går man bare i mørket, det bedste man kan. Krigeren giver aldrig op. Der er tider, hvor han bare må vente og ikke forcere, så de nødvendige indsigter kan trænge igennem til ham. Han bærer selv det fulde ansvar for sit eget liv. Noget man ellers ikke lærer meget om i vores kultur og samfund. Derfor tror jeg, bliver mange sjæle syge. Måske er det det, som mange kalder stress og depression. Det at ego'et og det man plejer, ikke længere giver næring, tilfredsstillelse og mening i ens liv. Måske overskygger ego'et sjælen. Stjæler livets kraft.
Men ilden brænder ego'et, og det, der er tilbage i asken, når ilden er væk, er summen af den kærlighed, man har formået at præstere i dette liv. Ligesom når man dør, så tror jeg, at man tager afsæt ind i næste liv ud fra den kærlighed/bevidsthed, man har opbygget i denne inkarnation.
Kærlighed er bevidsthed og bevidsthed er kærlighed. For at nyt kan komme til, skal gammelt dø.
Jeg passede min indre ild flittigt, og gjorde mig umage i mine meditationer og mit liv med at opbygge ny struktur via disciplin, ansvarlighed og et åbent hjerte. Heldigvis mødte jeg i 2003 Anne Sophie Jørgensen, som jeg er stor tak skyldig. Det var hjælpen, når nøden er størst. Hun kendte vejen både ind, igennem og ud af ilden. Hvis man altså nogensinde kan sige, at man kommer ud, når først man er gået ind. Hun kunne gi' den viden, jeg så længe havde søgt, der giver livet mening for mig. Det blev et skelsættende møde.
Hendes hjælp gjorde, at den indre ild nu blev så kraftig, at det 25 år gamle skæg og hår efter noget tid satte i lys lue. De ubalancerede tilstande, der kendetegnede mit gamle selvbillede, var under forandring. Ikke dermed sagt, at disse sange på denne CD repræsenterer balancerede tilstande. Det gør de ikke. De fortæller bare en historie om et menneske på vej mod dem. Fordi det er vigtigt at fortælle den slags historier fra sjælens verden. Vigtigt at vide, at man laver sin egen virkelighed, og selv tager ansvar for den.
Chapper: Sang, rytmeguitar
Tommy Lui:
Single- og rytmeguitar, slagtøj, kor
Per Pjalten Hundborg:
Bas, kor
Thomas Friis: Trommer
rockM:
Keyboard